Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Når ferien endelig er forbi

15. august 2011

Det er ikke alle børn, der har nydt sommerferien med sorgløse ture til forlystelsesparker og besøg hos bedsteforældre. For nogle børn er ferie nemlig lig med endeløse dage med bekymringer.


Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen

Mandag morgen er altid lidt tung. Men særligt i dag er der nok en del morgensurhed over havregrynene rundt omkring i de danske børnefamilier. For nu er sommerferien slut, og det er for alvor blevet hverdag igen. Heldigvis er langt de fleste børn glade for at skulle i skole. Men derfor er det aldrig rigtig sjovt igen at skulle tidligt op og skynde sig ud ad døren.

Desværre er enden på sommerferien også for nogle børn rundt omkring i Danmark en lettelse. Så er der nemlig igen en undskyldning for at komme hjemmefra – væk fra familielivets bekymringer og hjemmets trange kår. I løbet af de sidste ti års tid har vi i medierne set flere og flere sager med familier, hvor børn mistrives og vanrøgtes, og lever man i sådan en familie, kan skolens trygge rammer være et frirum for en stund.

Og denne sommer kom der endnu en sag frem om vanrøgt i familier. Og også denne gang vakte sagen lige så stor opsigt som de andre sager, vi har hørt om fra bl.a. Brønderslev, Tønder og Lolland. For her ser det ud til, at omsorgssvigten er sket i en plejefamilie – den base, som en gruppe af børn og unge bliver flyttet hen til, når svigtet i den biologiske familie er så stort, at børnene bliver fjernet derfra. Her er der altså tale om dobbeltsvigt, hvilket burde være umuligt. Men det er det desværre ikke. Og som mor, nabo, kollega og ikke mindst Børnerådsformand må jeg spørge mig selv: Hvordan er det kommet så vidt?

En undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge, viste, at hele 31 procent af danskerne ville vende ryggen til, hvis de overværede, at et barn fik en lussing af sin mor eller far. De ville altså ikke foretage sig noget. Overhoved. Og kun seks procent svarer, at de ville henvende sig til kommunen i sådan en sag. Det, synes jeg, er alarmerende.

Når børn bliver slået, har vi alle pligt til at reagere. Også selvom det ’bare’ er en lussing. Ligesom vi også har pligt til at reagere, hvis vores nabos børn altid er usoignerede eller sultne, eller hvis der er børn i den klasse, man underviser i, som ofte har blå mærker eller virker ’håndsky’. Alt dette kan nemlig være tegn på, at der er noget helt galt i hjemmet. Og er der det, skal barnet – og forældrene – have hjælp. En underretning er ikke, som mange tror, en ’anmeldelse’ af forældre. En underretning er i langt højere grad en udstrakt hånd til et barn, der mistrives. Men også en hjælp til forældre, der af den ene eller anden årsag ikke kan påtage sig rollen som ansvarsfuld forælder.
 
Derfor: Grib ind. Lad under alle omstændigheder være med at se passivt til. Og kommer det så vidt, at der er behov for at underrette, så underret hellere en gang for meget end en gang for lidt. På den måde får de børn, der har det svært derhjemme, en hjælpende hånd.

Klummen har været bragt i 24timer
Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk
Cookiepolitik