Tilmeld til nyhedsbrevTip en venEnglish

Høringssvar fra Børnerådet

11. maj 2012

Vedr. forslag til ændring af lov om Folketingets Ombudsmand


Att.: Folketinget
j.nr.3.0.14/sgh

Børnerådet hilser regeringens ønske om at følge op på anbefalingerne fra FN's Børneretskomite velkomment, herunder beslutningen om at etablere et særligt børnekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Børnerådet har i høringssvar af 3. februar 2012 kommenteret det lovforslag om en styrkelse af Børnerådets fortalervirksomhed, som er en del af de initiativer, der følger af regeringens ønske. Her har rådet også kommenteret dele af det nærværende forslag. Der citeres fra svaret:

”Det er Børnerådets samlede opfattelse, at den foreslåede lovændring med de øvrige initiativer, der foreslås på området, udgør et særdeles positivt initiativ i forhold til at styrke børns retsstilling – herunder forbedre deres klageadgang og på sigt også øge deres klageret.”

Og videre:

”Et børnefagligt kontor under Folketingets Ombudsmand
For så vidt angår styrkelsen af Folketingets Ombudsmands børne- og ungerettede fokus, som den er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, er det rådets opfattelse, at der er tale om et stærkt tiltrængt tiltag. Børnerådet har gentagne gange gjort opmærksom på den uacceptable situation, at Ombudsmanden i praksis ikke behandler sager for børn og unge. Oprettelsen af et særligt børnefagligt kontor under Ombudsmanden er et skridt i den rigtige retning, selv om Børnerådet gerne så, at der kunne etableres en særskilt ombudsfunktion specifikt rettet mod børn og unge og betitlet ’Børneombud’. Efter rådets opfattelse vil der være en betydelig signalværdi forbundet med et særligt Børneombud. Hertil kommer, at det børnefaglige fokus og rettighedstænkningen i forhold til børn og unges situation må forventes at kunne blive særligt fremtrædende i en sådan konstruktion. I den foreliggende model er det af afgørende betydning, at det nye kontor under Folketingets Ombudsmand bemandes af personale med særlige børnefaglige kompetencer.

Børnerådet anbefaler således en børnefaglighed, der dækker juridiske såvel som psykologiske og sociale ekspertiser inkl. praksiserfaring med håndtering af børn og unges sager.

Børn, der har klageret, vil meget ofte have brug for indsigtsfuld vejledning om, hvordan de i praksis kan gøre brug af deres ret – dvs. få klageadgang. Derfor bør Folketingets Ombudsmand etablere et tæt samarbejde med de relevante eksterne parter om at sikre den bedst mulige klagevejledning, hvilket Børnerådet naturligvis gerne bidrager til.

Det er rådets opfattelse, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør lægges vægt på, at der etableres et tæt samarbejde mellem Børnerådet og Folketingets Ombudsmand, dels med henblik på at styrke Børnerådets indsigt i og viden om forhold af generel interesse, der angår børn og unge, og dels for at styrke børneperspektivet i Ombudsmandens samlede indsats på området. Der bør fx fastlægges formelle møder mellem Ombudsmanden og Børnerådet med en fast kadence, hvor Børnerådet kan få indblik i myndigheders afgørelser over for børn og unge samt i myndigheders og forvaltningens behandling af børnesager. Derigennem vil Børnerådet blive styrket i sin fortalervirksomhed.

Der skal desuden sikres en særdeles hurtig behandling af børns henvendelser hos Folketingets Ombudsmand. Eksempler fra fx Statsforvaltningen viser, at langtrukken sagsbehandling kan have ødelæggende konsekvenser for barnets situation og for tilliden til den myndighed, der skal træffe afgørelse i barnets sag.

Selv om Folketingets Ombudsmand får øget mulighed for at behandle børns klager, så er der områder, hvor de ikke har klageret og derfor ikke kan indbringe deres sag for Ombudsmanden. Med det foreliggende initiativ styrkes børns klageadgang - ikke børns klageret. Der bør derfor foretages en afdækning af, hvor i detaillovgivningen børns retsstilling halter, dvs., hvor de mangler klageret. En sådan gennemgang af den eksisterende lovgivning bør foretages med inddragelse af børneretslig ekspertise for at sikre en uafhængig og børneorienteret gennemgang af de relevante love."

I det nærværende forslag er flere af de anbefalinger, som er nævnt ovenfor, imødekommet. Det gælder bl.a. spørgsmålene om rettighedstænkningen i forhold til børn og unge, om overvågningen af implementeringen af Børnekonventionen og om bemandingen af børnekontoret med personale, der har særlige børnefaglige forudsætninger.

Hertil kommer, at der i praksis allerede i foråret 2012 er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Folketingets Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, Ankestyrelsen, Børns Vilkår og Børnerådet, som rådet ser frem til at videreføre og udvide.

Børnerådet konstaterer videre med glæde, at lovforslaget vil føre til intensiveret sagsbehandling på børneområdet, og at øget tilgængelighed til kontoret for borgerne tillægges vægt i bemærkningerne til forslaget.

Særlig betydning tillægger rådet, at ombudsmandens afvisningspraksis efter bemærkningerne vil blive mere fleksibel, og at klager fra personer, der ikke har ret til at klage til en højere myndighed, vil blive behandlet af ombudsmanden i videre udstrækning end efter gældende praksis. Børnerådet anser begge ændringer for at være velegnede til at forbedre adgangen til at indgive individuelle klager over forhold for børn og unge.

Ombudsmandens beføjelser
§1,  pkt. 6. Vedr. tilføjelsen til § 19, stk. 5, om ombudsmandens kompetence i forhold til private institutioner.
Med forslagets bemærkninger til spørgsmålet om ombudsmandens beføjelser i forhold til private er det rådets opfattelse, at der hermed kan etableres et samlet system til kontrol med overholdelse af forpligtelserne efter Børnekonventionen i den offentlige forvaltning og i private institutioner.

Kan ombudsmanden som følge af den manglende inkorporering af konventionen i dansk ret, som nævnt i pkt. 3.1., ikke kritisere en privat institution,  fordi et forhold her ikke er reguleret i dansk ret, finder rådet det tilstrækkeligt sikkert, at såvel Folketinget, regeringen, samt de relevante samarbejdspartnere vil blive orienteret om forholdet, så problemet kan blive løst ved disses mellemkomst.

Rådet kan også tilslutte sig, at ombudsmanden ikke bemyndiges til at føre direkte kontrol med  almindelige børnefamilier og familier, der har børn i dag- og døgnpleje. Dette baseres dels på det synspunkt, at der allerede efter serviceloven er etableret et kontrolsystem i form af kommunernes tilsyn med børns trivsel, dels at kontrol på dette område vil føre meget vidt. Hvis det kommunale tilsyn tilsyn findes mangelfuldt, har ombudsmanden allerede beføjelser til at behandle klager over dette.

Evaluering
Som det fremgår af ovenstående, kan Børnerådet samlet set tilslutte sig  forslaget.

Praksis vil vise, i hvilket omfang de forskellige initiativer til en styrkelse af børns rettigheder, herunder indsatsen i ombudsmandens børnekontor, vil medføre positive ændringer for børn i Danmark. Børnerådet anbefaler, at ordningen evalueres med henblik på en børneperspektiveret vurdering af, om lovændringen i praksis fører til, at børn og unges klagemuligheder og – adgang forbedres. Evalueringen bør have særligt fokus på samarbejdet mellem de involverede aktører på området samt omfatte en vurdering af, i hvilket omfang og hvordan arbejdet med børn og unges forhold indgår i den samlede prioritering hos Folketingets Ombudsmand.


Med venlig hilsen

Lisbeth Zornig Andersen                          Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet                           Sekretariatschef

Logo Vesterbrogade 35
1620 København V
Tlf. 3378 3300
Fax 3378 3301
E-mail: brd@brd.dk
Cookiepolitik