Medansvar kræver medinddragelse 

- men forudsætningen for medinddragelse er, at vi voksne lytter til vores børn og unge, og det kan vi blive meget bedre til, mener Ole Kyed 

I sit daglige virke som privatpraktiserende psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk PPR oplever Ole Kyed, at rigtig mange børn og unge har noget på hjerte – man skal bare spørge dem. "Vi taler meget om, at børn og unge skal tage medansvar for deres liv og indgå i meningsfyldte samspil med deres omgivelser og netværk. Men for at de kan det, skal de have muligheden for at udtrykke deres tanker, og det kræver altså indimellem, at vi voksne stopper op og stiller spørgsmål. Rigtig mange børn og unge er virkelig gode til at udtrykke sig, men der findes også en stor gruppe, som har svært ved det. Og hvis de ikke kan fortælle os, hvordan de har det, så er vi nødt til at gå ind og kigge mere helhedsorienteret på, hvad deres trivsel og almene funktion fortæller os," forklarer Ole Kyed.

Og netop dialogen mellem børn og voksne er et vigtigt fokuspunkt for Ole Kyed i hans arbejde i Børnerådet, hvor han for fjerde år sidder som genudpeget medlem. "Der er en tendens til, at børnediskursen i voksenmunde meget ofte handler om vanskeligheder og begrænsninger frem for resurser. Børn og unge er utroligt resursestærke, og det tror jeg, vi skal prøve at fokusere lidt mere på. Samtidig oplever jeg, at vi i systemet er meget ivrige efter at diagnosticere os ud af problemerne. Den form for stigmatisering, synes jeg, vi skal bevæge os væk fra. I stedet skal vi blive bedre til at anerkende forskelligheder og være mere rummelige i forhold til individer og særlige livsvilkår," mener Ole Kyed.

For Ole Kyed handler rummelighed også om, at samfundet bliver bedre til at italesætte de sammenhænge, der kan være svære at håndtere. "De sårbare og udsatte børn har vi i Børnerådet en særlig forpligtelse over for. Det er ofte dem, der ikke selv kan kommunikere eller direkte gøre opmærksom på deres problemer. Indimellem oplever vi, at der er en berøringsangst over for sårbare børn i vanskelige vilkår, og det er vigtigt, at vi fortsat råber op, når vi opdager den slags problematikker. Vi må hellere træde en voksen professionel én gang for meget over tæerne end svigte et enkelt barn," påpeger Ole Kyed og fortsætter: "For mig er det vigtigt, at vi fortsat arbejder ud fra den dagsorden, som har været Børnerådets i mange år; nemlig at vi hele tiden har børneperspektivet i fokus. Med det udgangspunkt og med FN’s Børnekonvention som ledetråd skal vi hele tiden være med til at påvirke de kontekster, børn og unge indgår i."