2017

Du kan godt sige til dem, der er ingen forskel mellem os og dem
De sidste par år har Danmark modtaget mange børn, der er flygtet eller blevet familiesammenført. Når børnene har fået opholdstilladelse skal de for alvor prøve kræfter med et dansk hverdagsliv. Det er langtfra let, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, der stiller skarpt på de første år efter, at børnene og deres familier er ankommet til en kommune.
Læs Børnerådets undersøgelse: ”Du kan godt sige til dem, der er ingen forskel mellem os og dem”
”Man skal ikke se ham som en flygtning, men som en potentiel ven”
Børn med forældre, der er positive i forhold til flygtninge, og børn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier, er mest parate til at hjælpe børn, der er flygtet med at falde til. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 3.700 børn i 7. klasse.
Læs Børnerådet BørneInblik: ”Man skal ikke se ham som en flygtning, men som en potentiel ven”
"Min mor ville have, at vi fik en god uddannelse og et bedre liv" - grønlandske børn i Danmark
I en ny kvalitativ undersøgelse fra Børnerådet fortæller syv grønlandske børn, der er flyttet til Danmark, at det ofte er svært at føle sig inkluderet og at få danske venner. De er stolte af deres grønlandske baggrund, men de oplever også mobning og fordomme på grund af den.
Mere end hver tredje ung, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet
16 pct. af unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år, og 15 pct. har udsat andre for digital mobning, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 1.390 elever i 9. klasse. Undersøgelsen viser også, at en del af de unge, der er blevet mobbet på nettet, også selv har mobbet andre online inden for det seneste år.
"Jeg er ikke min sygdom" - børn og unge fortæller om deres møde med det somatiske system
Personalets tilgang til børnene er afgørende for, om børn får en god oplevelse på hospitalet. Det viser Børnerådets nye undersøgelse om børns oplevelser i det somatiske system. Undersøgelsen er støttet af VELUX FONDENog bygger på interview med 53 børn og unge og en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.700 børn fra 7. klasse. Børnenes svar viser, at en femtedel af de børn, der har været indlagt inden for det seneste år, har oplevet, at der er blevet gjort noget ved dem imod deres vilje. Samtidig fortæller flere børn om, at personalet bagatelliserer deres smerter.
Socialt og økonomisk trængte børn har flere sundhedsproblemer
Børn fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier er oftere syge, får oftere medicin og er mindre tilfredse med deres egen sundhed end andre børn. Samtidig tror de mindre på, at de får en høj livstilfredshed som voksne.
Læs Børnerådets BørneIndblik: "Socialt og økonomisk trængte børn har flere sundhedsproblemer"
Sundhed og flygtninge et hæfte til børn og unge
På baggrund af Børnerådets store undersøgelse om sundhed og flygtninge har vi lavet et hæfte med nogle af resultaterne målrettet til børn og unge. Her kan de læse om, hvordan 3.700 7.-klasseelever i Børne- og Ungepanelet forholdte sig til spørgsmål om deres egen sundhed og spørgsmål der handler om børn, der er flygtet fra et andet land til Danmark. De unge svarede blandt andet på, om de synes, de har et godt helbred, og hvor tit de kommer til lægen. Derudover er de blevet spurgt om, hvad de mener er et godt børneliv, og hvordan man bedst muligt kan hjælpe børn, der er flygtet fra et andet land til Danmark.
I hæftet er der også spørgsmål til hvert kapitel, der kan bruges som oplæg til diskussion og debat i klasserne.
Nogle børn er mere udsatte for vold end andre
Børn, der vokser op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, børn der har en diagnose, eller børn med en anden etnisk baggrund end dansk bliver i større omfang end andre børn udsat for vold derhjemme.
Læs Børnerådets BørneIndblik: Nogle børn er mere udsatte for vold end andre
Årsberetning - visioner og anbefalinger 2016/2017
I årsberetningen for 2016/2017 kan du læse om børns eget perspektiv på emner som familieliv, afsavn og fattigdom, selvskade og spiseforstyrrelser, rusmidler, vold i hjemmet og kendskab til egne rettigheder. På baggrund af børnenes erfaringer og holdninger giver Børnerådet samtidig anbefalinger til, hvordan politikere og andre voksne kan arbejde for børns rettigheder og trivsel.
Læs Børnerådets 'Årsberetning - visioner og anbefalinger 2016/2017'
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Rigtig mange af de børn og unge, Børnerådet har talt med i de seneste år, har på et tidspunkt i deres liv været i kontakt med det offentlige system, fordi de eller deres forældre har haft det svært.
Med udgangspunkt i børnenes udmeldinger har Børnerådet samlet en række gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge.
Læs Børnerådets pjece: ”Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge” eller hæng de gode råd op i stort format eller lille format
Supplerende NHRI-rapport til Danmarks femte periodiske beretning
Børnekomitéen eksaminerer hvert femte år Danmark i Børnekonventionen. I den forbindelse har Børnerådet udarbejdet en rapport, der giver et bredt overblik over børns rettigheder i Danmark.
Mange børn kommer i børnehave, selvom de er syge
Over halvdelen af alle børn i en ny undersøgelse fra Børnerådet har prøvet at komme syg i børnehave, og hvert 10. barn har oplevet det mange gange. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 531 børnehavebørn, viser også, at det stadig er mor, der tager langt de fleste syge- og fridage med børnene.
Læs Børnerådets "BørneIndblik: Mange børn kommer i børnehave, selvom de er syge"
Der skal være én, der kun passer på børnene
Børn, der arbejder i underholdningsbranchen, er ikke beskyttet af arbejdsmiljøloven på samme måde som andre børn, der arbejder. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at børnene ofte oplever urimelige arbejdsvilkår. Og nogle børn er slet ikke beskyttet af lovgivningen.
Læs Børnerådets undersøgelse: ”Der skal være én, der kun passer på børnene”