2019
Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden (2019)
Denne undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel viser, at de fleste børn er glade for at gå i børnehave, og de sætter pris på voksne, der lytter, viser interesse, leger og laver ting med dem. Men børnene oplever samtidig, at de voksne mest laver noget, hvor de ikke er direkte sammen med børnene.
Læs Børnerådets Børneindblik: Voksne skal være nærværende – ikke kun i nærheden
En god dag i børnehaven – et hæfte til børnehavebørn og deres voksne
Dette hæfte er en historie om Ziggys dag i børnehaven. Historien er skrevet på baggrund af en undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel om børnenes dag med de voksne i børnehaven. Hæftet kan bruges som et redskab til at tale med børn i institutioner om, hvordan det er at gå i børnehave. Gennem historien er der spørgsmål til børnene, som du kan bruge som oplæg til dialog.
Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed (2019)
De fleste unge i 9. klasse har et godt fritidsliv. Men mere end hver tiende har et dårligt fritidsliv og savner venner, tid og frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Denne undersøgelse fra Børnerådet kortlægger de unges fritid og liv uden for skolen.
Læs Børnerådets Børneindblik: Det gode fritidsliv er venner, tid og frihed
Unges fritidsliv – et hæfte til børn og unge (2019)
Hæftet er til børn, unge og skoleklasser, og det giver et indblik i, hvordan elever i 9. klasse oplever deres fritid, og hvad der ifølge de unge er vigtigt for at have et godt fritidsliv. I hæftet kan du finde nogle af resultaterne fra Børnerådets undersøgelse i Børne- og Ungepanelet om de unges fritidsliv. Undervejs i hæftet er der spørgsmål og oplæg til debat.